Influenzasæson 2018/2019

 

 

 

Influenzavaccination:

Gratis influenzavaccination:

Ifølge bekendtgørelse om gratis influenzavaccination til visse persongrupper af 4. september 2013, har følgende personer med bopæl i Danmark ret til gratis influenzavaccination:

.   Personer, der på vaccinationstidspunktet er fyldt 65 år.

.   Førtidspensionister

.   Kronisk syge med følgende lidelser, efter en lægelig vurdering:

.  kroniske lungesygdomme

.  hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret forhøjet blodtryk)

.  diabetes 1 og 2

.  medfødt eller erhvervet immundefekt

.  påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft

.  kronisk lever- og nyresvigt

.  andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko

.   Svært overvægtige

.   Personer med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko

.   Gravide i 2. og 3. trimester

.   Husstandskontakter til svært immunsupprimerede patienter (medfødt eller erhvervet immundefekt) efter lægelig vurdering

Henvendelse i Receptionen med gult sygesikringskort klar.

Patienter, som er kronisk syge og endnu ikke fyldt 60 år på vaccinationstidspunktet samt gravide i 2. og 3. trimester bedes kontakte øvrige vaccinationssteder, da vi ikke i klinikken kan få den anbefalede vaccine til denne gruppe.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning om gratis influenzavaccination i tilknytning til bekendtgørelsen. Vejledningen kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Tilbud om gratis vaccination gælder fra 1. oktober og året ud, for gravide i 2. og 3. trimester dog til udgangen af februar 2019.